Hvis du overvejer at bygge om, udvide eller lave større ændringer på din bolig, skal du søge en byggetilladelse. Men hvordan gør man egentlig det, og hvad kræver det? I denne artikel gennemgår vi de vigtigste aspekter ved byggetilladelser og besvarer en række spørgsmål, som kan hjælpe dig godt på vej.
Hvordan kan man selv lave en byggetilladelse?
At søge om en byggetilladelse er en proces, du godt selv kan klare, hvis du sætter dig ind i reglerne og bruger tid på at lave gennemarbejdet materiale til kommunen.
Du skal indsende din ansøgning via den offentlige platform Byg og Miljø, hvor du også finder relevante vejledninger og formularer.
Det kan være en fordel at alliere sig med en arkitekt, ingeniør eller anden professionel byggerådgiver.
Du bliver ofte afregnet for kommunens forbrugte sagsbehandlingstid, så jo flere rettelser, desto højere bliver din regning fra kommunen.
Hvad skal jeg bruge for at få en byggetilladelse?
En byggetilladelse skal indeholde en række vigtige punkter, der skal sikre, at byggeriet overholder alle gældende lovkrav, overholder lokalplaner og bygningsreglementet. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at få alle de nødvendige oplysninger med i din byggetilladelse.
Her er en liste over de punkter, der skal være med i en byggetilladelse:
- Tegninger af byggeriet (situationsplan, snittegning, facadetegninger og plantegninger)
- Beskrivelse af byggeriets formål, materialer og konstruktion
- Eventuelt ingeniørberegninger af konstruktioner, hvis dit byggeri kræver statiske beregninger iht. bygningsreglementet.
- Eventuelle energiberegninger af din nye bygning.
- Dokumentation for overholdelse af lokale regler og krav i lokalplanen
- Afhængigt af projektet kan der også være krav om ansøgning om dispensation, hvis byggeriet afviger fra gældende regler.
Alle disse dokumenter uploades til Byg og Miljø-platformen som en del af din ansøgning.
Når vi hjælper dig med din ansøgning, sikrer vi os altid, at vi opfylder kravene fra netop din kommune.
Kan man selv lave en byggetilladelse?
Ja, du kan godt selv søge om byggetilladelse som privatperson. Det er dog vigtigt at have styr på de tekniske krav og regler, der gælder, så du undgår at spilde tid og penge på et ærgerligt afslag.
Vær også opmærksom på, at der er forskellige regler til, hvad og hvornår du skal ansøge om byggetilladelse. Tjek derfor reglerne grundigt, før du søger.
På www.bygogmiljoe.dk kan du også se, hvilken information og dokumentation kommunen skal bruge for at behandle din byggesag.
Eksempel: Hvis du ønsker at bygge en garage. Her skal du udarbejde nøjagtige tegninger, der viser de præcise mål, og hvordan garagen placeres og udformes.
Mange, som ikke selv har erfaring med byggeri, vælger at få hjælp fra os, der kan udarbejde de nødvendige tegninger og dokumentation. Forkerte eller manglende oplysninger kan nemlig forsinke eller annullerer processen.
(Vi er så sikre på, at kunne hjælpe dig i hus med byggetilladelsen, når vi har godkendt dit projekt i vores screeningsfase, at vi refunderer pengene, der blev betalt til Online Byggetilladelse*, hvis det ikke lykkes.)
*Vi refunderer ikke omkostninger, som måtte være afholdt til øvrige parter (håndværkere, kommunen eller andre).
Er det svært at få en byggetilladelse?
Sværhedsgraden afhænger af dit projekt. For mindre ombygninger som en carport, garage, orangeri, overdækket terrasse eller et skur kan det i de fleste tilfælde , hvis al dokumentation er fremsendt korrekt, være forholdsvis simpelt. Ved større projekter som tilbygninger eller nybyggeri kan processen tage længere tid, og der er flere krav til opfyldelse. Kommunen vil typisk vurdere ting som lokalplaner, planloven, bygningsreglementet og om projektet påvirker miljøet eller naboer.
Hvordan søger jeg byggetilladelse?
Du søger om byggetilladelse hos den kommune, som byggeprojektet skal foregå i. Ansøgning om byggetilladelse sker digitalt via Byg & Miljøs hjemmeside. I din ansøgning om byggetilladelse bliver du bedt om at tage stilling til alle relevante aspekter i forbindelse med det ønskede byggeprojekt. Processen kan virke lidt overvældende, men systemet guider dig igennem de forskellige trin. Når ansøgningen er indsendt, vil din kommune gennemgå sagen, og du vil blive kontaktet, hvis der er behov for yderligere oplysninger.
Priser for byggetilladelse
Prisen på en byggetilladelse varierer fra kommune til kommune. Nogle kommuner tilbyder gratis byggesagsbehandling, mens andre kommuner opkræver et fast gebyr eller en timepris.
I nogle kommuner kan det koste alt fra 1.000 kr. til 15.000 kr. afhængigt af projektets omfang, dit forbrug af sagsbehandlerens tid og kompleksitet. Se timeprisen for netop din kommune på deres hjemmeside.
Vi tilbyder at lave en byggetilladelse til dig til blot 7.995,- eksklusive kommunens sagsbehandlingsgebyr.
Afsluttende råd
Selvom det kan virke som en omfattende proces at søge en byggetilladelse, er det muligt at gøre det selv. Så længe du har mod på at sætte dig ind i det som påkræves.
Start med at oprette din byggesag på www.bygogmiljø.dk
Så kan du i ro få et overblik over hvad det kræves af dokumentation.
Din ansøgning vil først blive synlig hos kommunen i det du trykker indsend. Derfor skal du ikke bekymre dig om fejl eller annulleret projekt, så længe du intet har indsendt.
Skulle du mod forventning ønske hjælp til din online byggesag, kan du tilknytte en rådgiver på din sag, som kan hjælpe dig i mål eller overtage dit ansøgningsprojekt.
Uanset hvilken løsning du vælger, er det vigtigt at være grundig, så du undgår forsinkelser eller afslag på grund af manglende dokumentation. Mangler du hjælp til din ansøgning, kan du altid kontakte os for at få hjælp til processen.
